Posthornsnegl (Planorbarius corneus)
En fredelig og flot snegl som med sin røde farve er et blikfang i akvariet. De bidrager til at holde akvariet rent og pænt ved bl.a. at spise alger, foderrester og døde plantedele. Deres primære kost er alger. De er, ligesom rejer, vigtige for at nedbryde ting i akvariet og bidrager positivt til mini “økosystemet” i akvariet. Hvis bestanden af dem vokser meget er det typisk et tegn på overfodring. En fredelig snegl som sagtens kan gå sammen med rejer og fisk. Undlad dog at have dem sammen med store fisk, da de måske kan finde på at spise dem. Sneglene er tvekønnede. Lever ca. 2-3 år og kan blive op til 3 cm. De kan nemt formere sig i akvariet, hvis de trives.
Akvariet skal have stået med vand i minimum 14 dage inden sneglene tilføjes, og gerne længere.
Sneglens hus er typisk brunt eller hvidt.
Størrelse: Sælges i størrelsen 5-10 mm, men de kan vokse og blive op til 3 cm.