Om ShrimpHolm

Shrimpholm blev etableret i marts 2023 af Bjarke Holm.

Jeg startede med at have rejer som “hobby”, men hurtigt blev jeg grebet af det og pludselig havde jeg mange akvarier og rejer. Jeg var især vild med at man kunne avle på dem og være med til at forme deres udseende i forhold til farve, mønster mm.

Derudover var jeg betaget af at man i høj grad lod rejerne “passe sig selv”. At have rejer kræver ikke det store vedligehold og de er meget selvkørende. Det giver mere tid til det sjove i hobbyen – nemlig at nyde og kigge på dyrene. Jeg er også begestret for at finde de helt optimale betingelser for rejerne, hvor de har det bedst. Det har bl.a. ledt mig til at finde blade i det fri og importere det bedste udstyr hjem fra Taiwan.

Praktisk

ShrimpHolm er en dyrehandel, som har alle de nødvendige tilladelser og godkendelser. Du kan derfor trygt handle her og få vejledning til at skabe de optimale betingelser for dyrene. Jeg er uddannet indenfor dyrepasserfaget og er blevet godkendt til erhversmæssig handel med bl.a. rejer.

ShrimpHolm er en B2C virksomhed, og jeg forsøger at indkøbe og importere mest muligt direkte fra producenterne for at holde priserne nede. Derudover laver jeg også mest muligt selv, for at højne kvaliteten. Jeg ser tit nogle ting hvor jeg tænker “det kunne jeg gøre bedre selv” og så kaster jeg mig ud i det. Jeg håber at min virksomhed kan inspirere endnu flere til at skabe flotte akvarier med fascinerende rejer.

Om mig som privatperson

Jeg er uddannet og arbejder som folkeskolelærer – min helt store hobby er rejer. Jeg tror at det er godt for os at være omkring natur og dyr, og jeg prøver at få en smule af det ind i mit liv.

Min rejse i rejeuniverset

Fra reje-entusiast til opstart af Shrimpholm

I februar 2021 fik jeg mit første akvarie med rejer. Jeg var mest interesseret i at skabe et velfungerende “økosystem” med rejer og planter som passede sig selv mest muligt.  I løbet af få måneder fik jeg etableret en akvariereol og anskaffede flere akvarier med forskellige rejer. I løbet af kort tid fik jeg derfor lært en masse om både rejer, planter og akvarier. 

Jeg fandt primært information ved at læse på hjemmesider og gennem Youtube videoer. Jeg lærte også meget af en nærliggende butik “Taipan Shrimp” af Niels Otto. Der er meget information om at holde rejer, og det kan virke overvældende i starten. Et af mine mål med hjemmesiden her er derfor at skabe en overskuelig platform, hvor man kan finde information om at holde rejer. Både grundlæggende information for nybegyndere og mere detalierede vejledninger til erfarne.  

 

Tak fordi du læste med 🙂 

Indkøbskurv