Guppygræs / Najas guadalupensis
En nem og hurtigtvoksende plante, som renser akvariet ved at optage store mængder nitrogen/kvælstof grundet sin ivrige vækst. Rejerne er glade for den, da den skaber en masse overfladeareal og gemmesteder til dem. Navnet “Guppygræs” har den formodenligt fået, fordi fiskeyngel også bruger den som et trygt gemmested. Planten kan vokse vildt og frit i akvariet eller man kan “plante” den i bundlaget. Den trives i stort set alle opsætninger og placeringer.
Som udgangspunkt er alle mine planter stiklinger fra egne akvarier. Det har nogle fordele såsom:
- Planterne vokser så snart du sætter dem i akvariet
- Planterne er allerede tilpasset forholdene under vand
- Merkant lavere risiko for at planter ikke overlever
(Mange akvarieplanter gror i drivhuse og skal tilpasse sig forholdene under vandet, hvilket kan være vanskeligt og tidskrævende for dem). En ulempe kan dog være at der er risiko/chance for at der er små snegle med (posthorn og damsnegle). Sneglene er ufarlige og faktisk gavnlige for akvariets økosystem, men nogle vil gerne undgå dem af visuelle årsager.