Reje overblik – Find den type reje som passer dig bedst
Særligt om disse rejer
- Hårdfør og begyndervenlig – trives i hanevand.
- Holder akvariet pænt ved bl.a. at spise alger og biofilm i akvariet.
- Fås i mange flotte farver – blå, rød, orange, gul osv.
Vær opmærksom på:
- Kan blive spist af store fisk.
Amanoreje - Den praktiske rengøringsreje
Særligt om disse rejer
- Har en stor appetit for alger og anses blandt mange som den ultimative algespiser
- Relativt stor reje, som dermed kan gå sammen med større fisk.
- Hårdfør og begyndervenlig – trives i hanevand.
- Kan blive relativt gamle i forhold til andre rejer – over 5 år.
Vær opmærksom på:
- Det er meget svært at få deres yngel til at overleve. Man skal derfor ikke forvente at de formerer sig.
Caridina -
Rejen med uendelige muligheder
Særligt om disse rejer
- Fås i mange forskellige flotte mønstre og farver.
- Man kan “videreudvikle” farverne og mønstrene gennem selektiv avl, så man opnår nye kombinationer.
- Man kan have flere varianter sammen, uden at ungerne bliver “kedelige” i farven.
Vær opmærksom på:
- Stiller krav til vand og bundlag. De fleste skal gå i blødt vand (omvendt osmosevand eller regnvand) og have bundlag som sænker pH-værdien (aquasoil).
- Ikke anbefalet til begyndere.
Opsætning af rejeakvariet
Dette er mine anbefalinger, men der er selvfølgelig andre måder at gøre det på. Generelt er min fremgangsmåde forsigtig og kræver lidt tålmodig, men er dermed også meget sikker.
- Lad akvariet stå med vand længe inden at rejerne tilføjes. Jeg anbefaler en måned.
- Tilføj planter til akvariet. De hjælper med at rense vandet ved bl.a. at optage Nitrogen/kvælstof.
- Brug et filter som er rejesikkert, så de små unger ikke bliver suget ind i filteret! Lad filteret køre mens akvariet bliver klar. Filteret bliver nemlig hjemsted for gavnlige denitrificerende bakterier, som er afgørende for at vandet er frit for farlige mængder kvælstof.
- Kend din reje: Undersøg hvad det kræver at holde rejerne du gerne vil have. Du kan læse om de enkelte rejer på webshoppen.
- Gå ikke i panik over alger. Rejerne spiser nemlig mange typer af alger og det er derfor helt fint ikke at fjerne alger – især i starten. Når akvariet har stået noget tid kan man fjerne algerne helt eller delvist. Såfremt rejerne ikke selv spiser dem alle.
- Tilføj naturlige elementer såsom blade og træstykker til akvariet. Udover at være dekorative er de meget gavnlige for rejerne. Læs mere her:
Nødvendigt:
- Akvariet har stået længe inden rejerne tilføjes (gerne en måned).
- Du har et drypset til rejerne, så de langsomt kan tilvænnes vandet i deres nye hjem.
- Der er ingen store fisk, som kan spise rejerne.
- Du har foder til rejerne.
Perfekt, du er klar! Men hvis du vil skabe de helt optimale omstændigheder anbefales det også at:
Klar anbefaling:
- Akvariet har planter.
- Akvariet har et filter som er rejesikkert.
- Akvariet har blade, som udgør en naturlig og konstant fødekilde for rejerne.
Caridina rejer kræver typisk lidt andre parametre for at kunne trives. Denne guide er henvendt nybegyndere og jeg prøver at beskrive opsætningen så enkelt som muligt.
Sådan laver du et optimalt akvarie til Caridina rejer.
Trin 1: Aquasoil. Brug aquasoil som bundlag. Aquasoil hjælper med at sænke pH-værdien og holde den stabilt lavt, hvilket caridina-rejerne foretrækker. Aquasoil mister sin effekt over tid og skal typisk udskiftes hvert 1-2 år. 
Hvis du vil gøre udskiftningen nemmere kan man f.eks. bruge en UGF box.
Trin 2: Blødt vand. Da hanevandet i Danmark typisk indeholder for meget kalk bruger man blødt vand til caridina-rejer. Det kan være regnvand, demineraliseret vand eller vand fra omvendt osmose anlæg. Blødt vand indeholder ingen mineraler og man kan dermed tilsætte en salt og mineralblanding (GH+) som skaber de helt optimale forhold for rejerne. Bland f.eks. blødt vand og GH+ salt i en spand og mål med en TDS måler. Man sigter typisk efter 100 TDS, men det kan variere afhængig af typen af reje og hvilken salt (GH+) man bruger. Blandingsforhold står på produktet. Mine rejer går på 100 TDS og jeg bruger Gei-Lee GH+.
Trin 3: Vent. Lad akvariet stå en måned med vand og filter. Aquasoil indeholder mange næringsstoffer som skal optages og omdannes af bakterierne i filteret, algerne, planterne mm. 
Foretag et stort vandskift (ca. 50%) og så er akvariet klar dagen efter.
Trin 4: Vedligeholdelse. Foretag vandskift hver 14. dag (ca. 10%). Andre vandskifte-rutiner er også mulige, men det er vigtigt at man skifter vand og har et system så man gør det jævnligt og ens.
Trin 5: Nyd at se rejerne trives! 
Mineraler
- Rejernes skal/exoskelet består af mineraler, så det er derfor afgørende at de får tilstrækkeligt med mineraler. Når rejerne vokser skifter de nemlig skal, og fejl i skalskifte på grund af manglende mineraler kan være dødeligt for dem. Det samme kælder krebs og andre dyr med skal.
- Fjern ikke skallerne de efterlader. I forbindelse med at rejerne vokser skifter de skal, og de spiser med glæde den efterladte skal som indeholder mineraler der kan genbruges.
- Sørg for at rejerne får mineraler nok ved f.eks at bruge et mineralfoder en eller to gange om ugen. Man kan også bruge mineralsten for at sikre at de har konstant adgang til mineraler. Derudover er bladgrøntsager såsom brændenælde og spinat gode kilder til mineraler. Brune blade indeholder også mineraler, men her skal bruges større mængder for at opnå samme effekt.
Sådan ser rejernes efterladte skal ud. Unlad at fjerne skallen, da rejerne spiser den og dermed genbruger mineralerne.
Biofilm
Biofilm: Biofilm er en tynd hinde af mikroorganismer såsom alger, svampe og bakterier. Det er en god, vigtig og naturlig fødekilde for rejerne. Det ses typisk som en hvid overflade og kan føles glat og slimet. Biofilm er tilstede i alle akvarier selvom det ikke altid kan ses. Biofilm er yderst gavnligt for akvariet og rejerne. Det er også afgørende for at øge overlevelsesraten blandt nyfødte – de kan nemlig kun bevæge sig i et område på ganske få centimeter. De er dermed afhængige af at føden/biofilm er tilstede præcis hvor de befinder sig. Her er nogle måder at øge mængden af Biofilm i akvariet:
- Skab et stort overfladeareal i akvariet så der kan “vokse” biofilm. Det kan bl.a. gøres ved at tilføje blade, træ, sten, planter og andre dekorationer.
- Tilføj hvisne blade til akvariet (f.eks. fra egetræer eller Catappa blade). Bladene nedbrydes langsomt i akvariet og rejerne spiser bladene langsomt. De har således altid en smule føde tilgængeligt. Derudover skaber de et stort overfaldeareal, hvor biofilm vokser.
- Brug produkter såsom det populære Bacter AE til at skabe mere biofilm i akvariet.
Blade og tanniner
I rejernes naturlige levesteder findes tanniner og forskellige gavnlige syrere såsom humus- og fulvinsyre. De forekommer typisk i forbindelse med at organisk materiale såsom blade, træ og bark nedbrydes.
Generelt er det godt at tilføje blade såsom Catappa- og egetræsblade fordi de har:
- mild desinficerende og svampedræbende virkning
- med antibiotisk og antiinflammatorisk virkning
- værdifulde humussyrer, tanniner, flavonoider og saponiner, der frigives til vandet over en længere periode. Sænker pH-værdien en lille smule.
- ideel mad til rejer, som holder længe
Det er også værd at bemærke at mange arter af de rejer vi har i akvarier oprindligt kommer fra floder med en masse blade. Dermed simulerer blade et miljø rejerne er naturligt tilpasset.
Generelt gør tanniner følgende gavnlige ting i akvariet:
- Sænker pH-værdien en lille smule, hvilket rejerne og andre beboere i akvariet typisk foretrækker
- Tanniner har antibakterielle egenskaber, der kan bidrage til at reducere risikoen for sygdomme blandt rejer, fisk og andre akvarieindbyggere.
- Rejer, fisk og andre akvarieindbyggere, især fra tropiske miljøer, er vant til at leve i vand med tanniner, og tilstedeværelsen af tanniner kan hjælpe med at fremme deres naturlige adfærd og trivsel.
Inddrypning af rejer (drip acclimation)
Rejer skal langsomt tilvændes vandet i det akvarie de flytter til. Derfor er det afgørende at drybbe rejerne ind i ca. 3-4 timer. Når man drypper rejerne ind mindskes risikoen for dødsfald merkant i forbindelse med flytningen. Det anbefaless derfor altid at dryppe rejerne ind.
Sådan gør du: Du skal bruge et stykke luftslage. Den ene ende placeres i akvariet med en sugekop og den anden ende placeres ved rejernes midlertidige beholder. Brug en klemme eller luftventil for at vandet kommer langsomt ud – en dråbe af gangen, og ca. 1 dråbe i sekundet.
Jeg sælger færdigsamlede inddrybningssæt.
Gravide rejer
Her ses en gravid reje. Det er nemt at se den er gravid, fordi æggene er placeret under maven. En gravid reje vil typisk have større appetit og foretrækker ekstra protein. Samtidigt er det vigtigt at der er en masse biofilm, alger når ungerne bliver født så de har noget at leve af. Mad i pulverform kan også være til gavn her.
ShrimpHolms anbefaling til fodring af rejer:
- Giv rejerne små mængder mad af gangen.
- Giv rejerne forskellige typer af mad i løbet af ugen.
- Brug blade for at sikre at der altid er føde tilgængeligt (f.eks. Catappa eller valnødde blade).
- Giv rejerne mad i pulverform, hvis der er mange nyfødte.
- Rejerne behøves ikke fodring dagligt – især ikke hvis der er mange planter, alger eller blade i akvariet. Giv dem derfor gerne nogle “fastedage” i løbet af ugen, hvor de kan rydde op i akvariet.
- Foder med et højt indhold af protein er godt til gravide og nyfødte rejer.
- Sørg for at maden bliver spist op – her kan foderskåle eller et hjørne uden bundlag i akvariet hjælpe. Uspist mad kan nemlig øge mængden af kvælstof i akvariet.
- Sørg for at rejerne har tilstrækkeligt med mineraler. Se evt. vejledningen om mineraler.
Foder-typer
Jeg giver her nogle eksempler på hvordan man kan fodre sine rejer. Der er forskellige måder at gøre det på, så derfor præsenterer jeg flere forskellige metoder. De har nemlig alle fordele og ulemper. Man kan naturligvis blande og kombinere metoderne som man har lyst, så det passer bedst til ens personlige præferencer.
Foder i pilleform/sticks
Fordele:
- Visuel og klassisk måde at fodre rejerne på. Det er nemt at se om rejerne er sultne eller ej. Hvis rejerne ikke kommer hen til foderet er de ikke sultne og man kan undlade at fodre et par dage.
- Nemt at undgå overfodring.
- God at bruge sammen med foder-skåle eller med et tyndt bundlag.
- Mange forskellige varianter, så man kan nemt variere rejernes kost.
Ulemper:
- Begrænset adgang til føden. Da foderet kun er et enkelt sted i akvariet kan det være vanskeligt for nyfødte og svækkede individer at få adgang til foderet.
Foder i pulverform
Fordele:
- Giver alle rejer adgang til foderet
- Specielt godt til nyfødte rejer
- Bruges ofte i forbindelse med avl og opdræt.
- Mange forskellige varianter, så man kan nemt variere rejernes kost.
Ulemper:
- Svært at vurdere korrekt mængde. Man kan nemt komme til at overfodre, da det kan være vanskeligt at vurdere om man bruger for meget eller for lidt pulver. Det kræver lidt øvelse. Brug det derfor sparsomt i starten.
Blade
Fordele:
- Blade udgør en stor del af rejernes kost i naturen – sammen med biofilm og alger.
- Skaber overfladeareal til biofilm.
- Næsten umuligt at overfodre med brune blade. Man kan efterlade dem i akvariet i månedsvis og dermed sikre at rejerne konstant har adgang til føde.
- Udover at fungere som foder bidrager brune blade også til god vandkvalitet og forebygger sygdom.
- Bemærk at grønne blade også er gode kilder til næring, men brug små mængder grønne blade af gangen, da disse kan afgive kvælstof hvis de ikke bliver spist op.
- Giver akvariet et naturligt “look”.
Ulemper:
- Kan farve vandet brunt, da de afgiver tanniner. Dette er ikke farligt, tværtimod. Men det er selvfølgelig ikke alles kop te.
Eksempel på fodring i løbet af en uge.
- Mandag: Foderprodukt 1 (F. eks. Valnødde-blade)
- Tirsdag: Foderprodukt 2. (F.eks. Morbær-blade)
- Onsdag: Ingen fodring (Rejerne kan rydde op i akvariet ved at spise alger, biofilm, blade og andre rester)
- Torsdag: Foderprodukt 3. Brændenælde-blade (Brændenælde-blade)
- Fredag: Foderprodukt 1 (F. eks. Valnødde-blade)
- Lørdag: Foderprodukt 2 eller 3. (F.eks. Morbær-blade) eller (Brændenælde-blade).
- Søndag: Ingen fodring (Rejerne kan rydde op i akvariet ved at spise alger, biofilm, blade og andre rester)
Man kan selvfølgelig skifte mellem flere forskellige slags foder. Man kan også sagtens bruge andre end lige præcis de produkter som angives i eksemplerne.
Du har nået slutningen af min vejledning. Tusind tak fordi du læste med og nåede helt hertil. Mange hilsner, Bjarke fra ShrimpHolm.